Vejkirke

Vejkirkernes logo

Illustration: Kirkefondet

 

Kastrup Kirke er en af Danmarks mange kirker, der har åbent ud over gudstjenestetiden.

Kastrup Kirke har åbent tirsdag-fredag kl. 9-13. Der er middagsandagt om onsdagen kl. 12.

Kirken er berømt for sin unikke totaludsmykning af billedkunstneren Svend Wiig Hansen, skabt i årene 1974-84. Udsmykningen omfatter hele kirkerummet, fra gulv til loft og alle vægge. Læs mere om Svend Wiigs udsmykning her.

Kastrup Kirke ligger på Kastruplundgade 5, 2770 Kastrup. Der er metro tæt på, og bus 5C og 36 går lige til døren.

 

Begrebet “vejkirke” stammer oprindelig fra Sverige og Norge, hvor mange kirker i nærheden af større veje gør sig umage for at byde vejfarende indenfor, specielt i sommertiden. Begrebet overtog vi senere i Danmark, hvor det også er blevet mere og mere almindeligt, at folk gerne vil benytte kirkerummet uden for de faste gudstjenestelige tider til personlig andagt, eftertanke eller blot et øjebliks stilhed i en travl hverdag.

Kirkefondet udgiver hvert år brochuren “Vejkirker og andre åbne kirker” med oplysninger om kirkernes beliggenhed, åbningstid, seværdigheder mv. Den kan fås på bl.a. biblioteker, turistbureauer og selvfølgelig i kirkerne, som er med i ordningen. Du kan også downloade den på www.vejkirker.dk.