Ifm. kirkebrunchen søndag d. 30. november holder vi reception for Susanne.

Hvad ser du som den vigtigste opgave som præst i Kastrup Kirke?

At være nærværende – både i livets største glæder og midt i magtesløsheden. At pege på Guds nærvær i alle livets forhold og lytte til, hvordan vi er kirke sammen og for hinanden. Jeg ser Kastrup Kirke som et moderne forsamlingshus rundet af tidsånden, et sted med fællesskaber og aktiviteter for alle aldre. 

At have kontakt til hele sognet, så alle oplever Kastrup Kirke som deres kirke. Kirken skal være håbets stemme midt i en verden præget af usikkerhed. Samtidig skal prædikenen og kirkens formidling udvikles, så vi taler sanseligt og modigt ind i virkeligheden og hverdagen.

Hvad har været højdepunktet for dig i din tid som præst? 

Der har været mange højdepunkter, særligt sorggrupperne, som jeg har haft gennem alle 30 år – at følge og støtte deltagerne i at bære sorgen sammen og se dem få fat i livet igen. Kirken skal være et ’beskyttelsesrum’, et sted, hvor vi kan stå sammen med mennesker i sorg og afmagt og række håbet frem.

Hvad er du mest stolt af at have bidraget med i dit virke som præst?

Jeg er stolt af mit virke som beredskabspræst gennem 25 år og de sidste fire som ledende beredskabspræst i Region Hovedstaden. Her har vi sat fokus på folkekirkens vigtige rolle i beredskabsindsatser, både nationalt og internationalt.

Jeg har altid været optaget af de unge – at hjælpe dem til at forstå, hvordan Gud er til stede i deres liv og give dem deres egen stemme i troen. 

Jeg har været fortaler for udendørs bryllupper, LGBT-vielser og for, at kirken også kan være til stede i bevægelse – gennem pilgrimsvandringer, meditative gudstjenester og cykelgudstjenester. Desuden har jeg været medstifter af genbrugsbutikken og Netværkshuset og engageret mig i det sociale arbejde for sognets udsatte.

Hvordan har kirken forandret sig i din tid som præst?

Folkekirken er ikke længere en selvskreven autoritet. Jeg oplever i stedet en langt mere søgende åndelighed, hvor mange gerne vil sætte ord på tvivl, savn og glæde. Kirken forbindes i dag ikke kun med gudstjenesten, men også som en ressource i lokalsamfundet – et sted for fællesskab, samtale og liv mere end dogmatisk tro. Præster er i dag ofte både formidlere, projektledere og kulturpersoner, og det afspejler den brede rolle, kirken har fået i samfundet.

Hvor ser du Kastrup Kirke om ti år? 

Jeg håber på en kirke, der tager verden alvorligt – med bæredygtige valg og respekt for skaberværket. En kirke, der fortsat er et åndehul midt i byen, et sted hvor mennesker søger ro, refleksion og fællesskab. Jeg drømmer om, at ledelsesstrukturen ændrer sig, så nogle af de tunge opgaver med økonomi og bygningsvedligehold varetages mere centralt. Det vil frigøre tid og kræfter til det, der virkelig betyder noget: mennesker, tro og fællesskab.