Vægudsmykningen

Væggenes udsmykning skal først og fremmest ses som en sammenbinding af øst- og vestvæg, som understreges af buefriserne over første og sidste vinduesniche.
 
De kan også opfattes som bølger på havet, livets sejlads hen imod det evige liv. Dette er vel nærliggende, vi befinder os i et kirkeskib, eller blot som en dekorativ ornamentik. Vi har frihed til at vælge.
 
Fortættelsen i farvespillet tager til, nu nærmere vi kommer spændingsfeltet, nemlig alteret, korpartiet, som det centrale i kirkerummet.
 
Kunstige søjler er holdt i skiftevis røde og blå matchende vinduesfigurernes farver, og repræsenterer en gammel farvesymbolik for henholdsvis kold og varm.