Solokoncert: Niels Henrik Jessen

Kirkens organist giver solokoncert på vort fine Frobeniusorgel søndag 11. november kl. 16.

Programmet er meget varieret og vil virkelig vise hvor mange forskellige klange, der er i instrumentet.

Først Bachs mesterlige transskription af en af Vivaldis violinkoncerter, den i d-mol. Derefter et uddrag af den tjekkiske komponist Petr Ebens suite over Faust, meget illustrativ programmusik fra slutningen af det tyvende århundrede, tre satser som beskriver dramaets kvindelige hovedperson Gretchen.  Endelig en af de helt store franske orgelkomponister Louis Viernes 3. symfoni i fem meget forskellige satser, måske det ultimative mesterværk i denne genre.