Besøgstjeneste

Der kan være mange forskellige årsager til at ønske sig en besøgsven

Vi er en del frivillige som tager os tid til at besøge enlige i Kastrup Sogn, som har brug for lidt selskab.

Vi er ikke hjemmeplejere, det lader vi Kommunens folk om. Vores besøg handler om at få gode oplevelser og gøre noget sammen: Hygge og drikke kaffe eller spise sammen, læse højt, høre musik og se TV, måske tage en tur ud af huset, gå i butikker og købe ind. Ja, næsten et hvert behov kan blive tilgodeset.

Menighedsplejen tager også gerne på besøg på plejehjem og sygebesøg på hospitaler.

Hvordan får du en besøgsven?

Du kontakter præsten der vil tale med dig om dine forventninger, behov, interesser og ønsker for at finde netop den besøgsven der passer til dig. Det er gratis at få en besøgsven.

Kontakt evt Kirkens kontor. Telefon  32500972.

Historier

En besøgsven møder mennesker, der føler sig alene i hverdagen fordi deres netværk er blevet mindre. Årsagen kan være at de ingen kontakt har til deres familie eller vennekreds. Ud over ensomheden, er deres behov for besøg vidt forskellige.

En besøgsven fortæller:

Lillian fortæller om en person, der sidder isoleret i egen stue og som har et stort ønske om at se og følge med i, hvad der sker uden for døren. Hun valgte at bringe oplevelser ind i stuen ved at fortælle om det, der skete i lokalområdet og læse højt af de lokale aviser. Og hvis det var muligt for personen at komme på gaden, tog de på fælles indkøbstur i et supermarked eller gik en tur i den nærliggende bypark. Det var en stor opmuntring for begge parter

I et andet tilfælde var der mere behov for at få en hyggesnak om tilværelsens essentielle spørgsmål. Ved hvert aftalt besøg var der dækket op til kaffe med portvin og kage. Det var en fin kullise til en fortrolig samtale og udveksling af tanker og meninger om aktuelle emner.

En anden besøgsven fortæller:

Eva besøgte Marie, en ældre svagtseende dame, gennem flere år og hjalp hende med at læse hendes breve og hjælpe med svar især på dem fra kommunen.

Som tiden gik blev det mindre og mindre læsning og mere og mere snak. Der opstod en fortrolighed mellem os som gjorde vi kunne tale om alverdens små og store problemer.

Jeg besøgte Marie hver uge i over 5 år, og besøgene var noget vi begge så frem til. Skønt Marie nu har været død i 10 år, tænker jeg stadig med glæde og taknemmelighed på hende og vores hyggelige tirsdage