|

Startside
Adresser
Kalenderen
Gudstjenester
Arrangementer
Koncerter
Det sker - for børn
For unge
Sorggruppe
Grupper og samvær
Kirkens historie
Kastrup kirke efter 1971
|
|
Loftet i Kastrup kirke
|
Loftet set op
mod altret
 |
|
| Loftet set ned mod
kirkedøren Man skal huske på, at Svend Wiig
Hansens udsmykning er en totaludsmykning, de enkelte dele
hænger altså sammen.
Loftudsmykningen er ligesom østvæggen aluminium, og vi
bevæger os både hen over bjælker som selve loftfladen. De
grå loftbjælker brydes af en sort tværgående bjælke til
markering af loftets sidste sektion over alter og knæfald.
Baggrunden for loftfigurerne er et lyseblåt loft med hvide
skyer. Man kan sige, vi befinder os i himmelrummet. |

2. felt, hvor det onde kommer 2 mennesker imellem |
I modsætning til østvæggen,
fremstår vestvæggen mere i relief, hvilket skyldes en anden
arbejdsteknik end brugt ved østvæggen
Lad os begynde med de to første figurer nærmest døren. De
fremstår som 2 ranke menneskefigurer, som følges ad. De
svævet på denne måde ind i rummet.
Men allerede i næste billede/felt kommer en frygtindgydende
figur med vinger imellem dem. De skubbes fra hinanden. Det
onde er nu med i billedet. De skjuler deres ansigter med
hænderne, og fremstår mere hvælvede eller stereotypt. Sørger
de over adskillelsen? Association fra 1. Mosebog kap. 3, v.8
dukker op. Her gemmer Adam og Eva sig for Gud, fordi de har
spist af kundskabens træ. På billedet er årsagen det onde.
Så erstattes den vingede figur af trearmen (se
østvæg). De to mennesker vægrer sig og bukkes mod hver
sin side.
En hel person dukker op i næste felt. Med åben mund skriger
den ud om den tyngende ensomhed, der er resultatet af
forløbet fra de 2 figurers indtræden i rummet
Nu er nedbrydningen i gang. Der er ingen sammenhæng mellem
kroppens dele. De to figurer er adskilt fra hinanden og
samtidig i fuld gang med at opløses. Dette felt afspejler
det videre forløb i den enkelte person, som nærmer sig mere
og mere den totale opløsning.
I det sidste felt har vi samlet loftets personer. Det
afspejler menneskets totale opløsning/destruktion. Mennesket
er forgået, og det åndelige bevaret, og dermed
modtageligheden fra alterpartiets altovervejende kraftfelt
til en modsat vendt billedopfattelse mod udgangen til en
udgang i samhørighed og kærlighed. |
|