Startside

Adresser

Kalenderen

Gudstjenester

Arrangementer

Koncerter

Det sker - for børn

For unge

Sorggruppe

Grupper og samvær

Kirkens historie

Kastrup kirke efter 1971






 

 

Loftet i Kastrup kirke

Loftet set op
mod altret


Loftet set ned mod kirkedøren

Man skal huske på, at Svend Wiig Hansens udsmykning er en totaludsmykning, de enkelte dele hænger altså sammen.

Loftudsmykningen er ligesom østvæggen aluminium, og vi bevæger os både hen over bjælker som selve loftfladen. De grå loftbjælker brydes af en sort tværgående bjælke til markering af loftets sidste sektion over alter og knæfald. Baggrunden for loftfigurerne er et lyseblåt loft med hvide skyer. Man kan sige, vi befinder os i himmelrummet.


2. felt, hvor det onde kommer 2 mennesker imellem
I modsætning til østvæggen, fremstår vestvæggen mere i relief, hvilket skyldes en anden arbejdsteknik end brugt ved østvæggen

Lad os begynde med de to første figurer nærmest døren. De fremstår som 2 ranke menneskefigurer, som følges ad. De svævet på denne måde ind i rummet.

Men allerede i næste billede/felt kommer en frygtindgydende figur med vinger imellem dem. De skubbes fra hinanden. Det onde er nu med i billedet. De skjuler deres ansigter med hænderne, og fremstår mere hvælvede eller stereotypt. Sørger de over adskillelsen? Association fra 1. Mosebog kap. 3, v.8 dukker op. Her gemmer Adam og Eva sig for Gud, fordi de har spist af kundskabens træ. På billedet er årsagen det onde.

Så erstattes den vingede figur af trearmen (se østvæg). De to mennesker vægrer sig og bukkes mod hver sin side.

En hel person dukker op i næste felt. Med åben mund skriger den ud om den tyngende ensomhed, der er resultatet af forløbet fra de 2 figurers indtræden i rummet

Nu er nedbrydningen i gang. Der er ingen sammenhæng mellem kroppens dele. De to figurer er adskilt fra hinanden og samtidig i fuld gang med at opløses. Dette felt afspejler det videre forløb i den enkelte person, som nærmer sig mere og mere den totale opløsning.

I det sidste felt har vi samlet loftets personer. Det afspejler menneskets totale opløsning/destruktion. Mennesket er forgået, og det åndelige bevaret, og dermed modtageligheden fra alterpartiets altovervejende kraftfelt til en modsat vendt billedopfattelse mod udgangen til en udgang i samhørighed og kærlighed.