Altervæg Kastrup kirke

Altervæggen

Altervæggen er beklædt med 16 aluminiumsbeklædte møbelplader(4x4). Motivet derimod kan opfattes 3x3-delt. 3-tallet er et helligt tal, så vi er allerede her på sporet af, at der må være en eller anden form for religiøs tydning i billedet.

Øverst i venstre hjørne af billedet er der en blank flade, en upersonificeret afbildning af Gud. Svend Wiig Hansen er helt tydeligt inspireret af det sixtinske kapel, og derfor er det nærliggende at opfatte den blanke flade ud fra renæssancens billedsprog, nemlig som det ekstra, der er imellem kunstnerens billede, og betragteren på den anden side, og det transcendente, altså det ekstra som Gud tilføjer billedet.

I Totaludsmykningen af rummet er der mange forvandlings-billeder, det er derfor ikke en entydig oplevelse, man får når man betragter rummet nærmere. Vi har heller ingen facitliste givet til en entydig fortolkning.

I det andet hjørne er der, inspireret af 70’erne, en atompadde-hattesky, eller er det måske en trækrone.

Hvis vi forenkler en smule, kan man sige, at i din venstre side, er afbilledet det gode, og i din højre side, det onde. Nyt liv fødes ind i verden af godt og ondt, men det nyfødte barn befinder sig overvejende i den ”onde” del af tavlen.

Lige under er der 2 figurer, hvor den venstre er en slags klovnefigur, der er med til at hvirvle mennesker rundt, og den højre en dæmon, der viser med sin hånd, at han har magten fra atomskyen. Motivets emne ”menneskeridt” har Svend Wiig også lavet som oliemaleri. Dæmonen, eller magtmennesket med dommerhat, rider bogstaveligt på et andet menneske.

Herimellem de 2 figurer er 3-armen, der hvirvler menneskenes børn rundt, så nogle af dem havner som bundfald, mere eller mindre hele i bunden af altertavlen. 3-armen synes inspireret af livshjulet eller østens 3-ben, der symboliserer ubalancen (det 4. ben mangler). Her ved siden af står den figur, der har givet navn til altertavlen: ”Det sårede menneske” . Er det Jesus eller er det enhver af os, når vi er ramt af livet, som er afbildet med krydsede arme og ben og gennemhullet på martrerpælen? Dog er det mærkværdigt, med naglemærket i foden! Den er i forhold til tavlen og lidenhed måske den mest fremtrædende figur i selve altertavlen. Personen står stolt, rolig og rank, og afbilder, at han bærer Guds kærlighed, og er dermed urørlig midt i en verden af ondt og godt. Lader vi blikket gå fra pælen og op i skyen - nu en trækrone - er skyen forvandlet til livets træ.

En af Svend Wiigs yndlingsfigurer ses i nederste venstre hjørne: Moder jord, og i det andet hjørne en trehovedet dæmon. Men kig forbi en dag, og få dit eget indtryk!