|

Startside
Adresser
Kalenderen
Gudstjenester
Arrangementer
Koncerter
Det sker - for børn
For unge
Sorggruppe
Grupper og samvær
Kirkens historie
Kastrup kirkes historie
efter 1971

 |
|
Altervæggen
|
 |
Altervæggen er beklædt med 16
aluminiumsbeklædte møbelplader(4x4). Motivet derimod kan
opfattes 3x3-delt. 3-tallet er et helligt tal, så vi er
allerede her på sporet af, at der må være en eller anden
form for religiøs tydning i billedet.
Øverst i venstre hjørne af billedet er der en blank flade,
en upersonificeret afbildning af Gud. Svend Wiig Hansen er
helt tydeligt inspireret af det sixtinske kapel, og derfor
er det nærliggende at opfatte den blanke flade ud fra
renæssancens billedsprog, nemlig som det ekstra, der er
imellem kunstnerens billede, og betragteren på den anden
side, og det transcendente, altså det ekstra som Gud
tilføjer billedet.
I Totaludsmykningen af rummet er der mange
forvandlings-billeder, det er derfor ikke en entydig
oplevelse, man får når man betragter rummet nærmere. Vi har
heller ingen facitliste givet til en entydig fortolkning.
I det andet hjørne er der, inspireret af 70’erne, en
atompadde-hattesky, eller er det måske en trækrone.
Hvis vi forenkler en smule, kan man sige, at i din venstre
side, er afbilledet det gode, og i din højre side, det onde.
Nyt liv fødes ind i verden af godt og ondt, men det nyfødte
barn befinder sig overvejende i den ”onde” del af tavlen.
Lige under er der 2 figurer, hvor den venstre er en slags
klovnefigur, der er med til at hvirvle mennesker rundt, og
den højre en dæmon, der viser med sin hånd, at han har
magten fra atomskyen. Motivets emne ”menneskeridt” har Svend
Wiig også lavet som oliemaleri. Dæmonen, eller magtmennesket
med dommerhat, rider bogstaveligt på et andet menneske.
Herimellem de 2 figurer er 3-armen, der hvirvler menneskenes
børn rundt, så nogle af dem havner som bundfald, mere eller
mindre hele i bunden af altertavlen. 3-armen synes
inspireret af livshjulet eller østens 3-ben, der
symboliserer ubalancen (det 4. ben mangler). Her ved siden
af står den figur, der har givet navn til altertavlen: ”Det
sårede menneske” . Er det Jesus eller er det enhver af os,
når vi er ramt af livet, som er afbildet med krydsede arme
og ben og gennemhullet på martrerpælen? Dog er det
mærkværdigt, med naglemærket i foden! Den er i forhold til
tavlen og lidenhed måske den mest fremtrædende figur i selve
altertavlen. Personen står stolt, rolig og rank, og
afbilder, at han bærer Guds kærlighed, og er dermed urørlig
midt i en verden af ondt og godt. Lader vi blikket gå fra
pælen og op i skyen - nu en trækrone - er skyen forvandlet
til livets træ.
En af Svend Wiigs yndlingsfigurer ses i nederste venstre
hjørne: Moder jord, og i det andet hjørne en trehovedet
dæmon. Men kig forbi en dag, og få dit eget indtryk! |
|